Ginger Fizz
Denne Ginger Fizz cocktail er frisk, let cremet af æggehviden og perfekt balanceret imellem syre og sødme. Er du vild med citronfromage, så vil du elske denne cocktail.
Cocktailen er baseret på den klassiske cocktail Gin Fizz, som i bund og grund er en gin baseret cocktail med citronsaft, æggehvide og danskvand. Ginger Fizz er mit lille ordspil på, at cocktailen er tilsat den resterende sukkerlage fra et glas ingefær i sirup.
Lagen bidrager med en lille snert af varme fra ingefæren, men den er på ingen måde overdøvende.
Ginger Fizz
(2 cocktails)
1 æggehvide (eller 30 gram pasteuriseret æggehvide)
3 cl ingefærsirup
9 cl gin
6 cl citronsaft
Lidt danskvand
Citronpeel til pynt (brug kun skallen fra økologisk citron)
Dry shake æggehvide og ingefærsirup grundigt så det danner en god skum. Tilsæt gin og citronsaft og et par isterninger og shake igen. Hæld cocktailen op i et glas. Skummet ser ikke nødvendigvis ud af meget på dette stadie, men det er her danskvand kommer ind. Top nu cocktailen op med en lille smule danskvand og se hvordan det udvikler skummet.
Garner cocktailen med en citronpeel og server!
“Dry shake” vil sige at indholdet shakes uden is. Dette gøres som regel for at skabe en skummende eller cremet konsistens i cocktailen.