Tag: Bacon

Hønsesalat med bacon og syltede rødløg

Hønsesalat med bacon og syltede rødløg

Jeg elsker hønsesalat med bacon og syltede rødløg. Faktisk så elsker jeg bare hønsesalat. På rugbrød, i croissanter, med brød til og selvfølgelig i 70´er retroudgaven, hvor den serveres på en ananasring. Her er den dog serveret som en klassisk håndmad på rugbrød.

Karamelis med røgøl og bacon

Karamelis med røgøl og bacon

Denne is er en videreudvikling af en porteris jeg lavede på et tidspunkt. Jeg var ret vild med den måde den bitre porter spillede op mod den fede, søde is, og tænkte om man også kunne få røgnoterne i en røgøl til at spille med. Røgnoterne kom fint frem i isen, men ved at tilsætte lidt bacon, fik den søde is også et fint modspil af den salte bacon.

Speltotto med æbleflæsk og hasselnødder

Speltotto med æbleflæsk og hasselnødder

Det er igen blevet efterår og dermed også sæson for æbler… og hyggemad. Igår aftes lavede jeg denne speltotto med æbleflæsk og hasselnødder.
Speltottoen var fed og cremet og modspillet af sprøde bacontern og de syrlige, bløde æbletern var super lækkert. Lav den når regn og vind rigtigt rusker i træerne og du trænger til lidt “comfort food”.

Speltotto med æbleflæsk og hasselnødder

(2 pers.)

1 løg
1 spsk smør
1 spsk olie
150 gram perlespelt
1½ dl hvidvin eller vermouth
7 dl god hønsefond
100 gram ricottaost
50 gram revet parmesan
Salt og peber
Frisk timian

100 gram bacon af god kvalitet
1 stort, syrligt dansk æble – jeg brugte Discovery
25 gram hasselnødder

Start med at skære løget i tern. Steg løget i smør og olie ved lav varme i 5-10 minutter til løgene er bløde og gennemsigtige – de skal ikke brune eller tage farve. Tilsæt perlespelt og lad det stege med i 5 minutter. Hæld vermouth eller hvidvin ved og lad væsken koge ind. Derefter tilsættes fond, et par friske timiankviste og retten småkoger ved svag varme i 25-30 minutter uden låg, indtil speltkernerne har suget det meste af væsken. Rør i speltottoen et par gange undervejs. Rør ricotta og parmesan i speltottoen og smag til med peber og evt. salt. Tag gryden af varmen, læg låg på og lad speltottoen trække i ca. 5 minutter. Er speltottoen lidt for fast efter de 5 minutter, så spæd med lidt vand og evt. en smule mere ricotta. Retten skal være tyktflydende – ikke skærefast. 

Til fyldet skæres bacon i ca. 1 cm store tern. Steg dem sprøde på en lille pande ved jævn varme. Fjern kernehuset fra æblet og skær ligeledes æblet i tern af samme størrelse. Hasselnødderne hakkes groft. Når baconternene er sprøde, tilsættes æbletern, hasselnødder, lidt friske timianblade og friskkværnet peber. Er dit æble ikke så syrligt, så giv panden et lille dryp hvidvinseddike. Vend æbler og bacon sammen og lad æblerne stege med ca. 5 minutter. De skal kun lige blive bløde, ikke blive til mos. 

Anret speltottoen i 2 tallerkener og fordel æbleflæsket henover. Drys evt. med frisk timian. 

Velbekomme!

Pizza

Pizza

Den anden aften fik vi hjemmelavet pizza. Jeg har personligt aldrig været helt vild med hjemmelavet pizza, ene og alene af den grund at bunden ofte blev for tyk og tør at tygge i. På den anden side er jeg heller ikke så glad for 

Forloren hare

Forloren hare

Idag ville min kære farmor være fyldt 90 år. Så til ære for hende får i her hendes opskrift på en af mine livretter som barn og som jeg elskede at hun lavede til mig – forloren hare. Hun brugte Frk. Jensens opskrift, og jeg 

Burger med peberfrugtrelish og kandiseret bacon

Burger med peberfrugtrelish og kandiseret bacon

Jeg finder rigtig meget inspiration til min madlavning og mine opskrifter, ved at følge forskellige madprogrammer i fjernsynet. Et af de mere usunde, og af og til groteske af slagsen er serien “United States of Bacon” på Discovery Channel, hvor der sættes fokus på spisesteder rundt omkring i USA hvor de laver specielle retter med bacon. Serien har givet mig inspirationen til denne burger med peberfrugtrelish og kandiseret bacon, som jeg har glædet mig til at smage.

Burgeren blev smurt med en avocadodressing og lagt sammen med tomatskiver, rucola, ost, forårsløg, en krydret bøf og kandiseret bacon.

Continue reading Burger med peberfrugtrelish og kandiseret bacon
Pandekager med bourbonsirup og bacon

Pandekager med bourbonsirup og bacon

Hvis du er glad for små, tykke pandekager til morgenmad og ovenikøbet er vild med whisky og bacon – ja, så er denne morgenmad lige noget for dig. Stærkt inspireret af Epic Mealtimes “Whiskey Syrup Bacon Pancakes“, er disse pandekager med bourbonsirup og bacon, blevet 

Bacon Explosion

Bacon Explosion

Min kæreste har gæsteblogget igen og jeg tror at resultatet vil henrykke specielt det grillglade publikum. Det er sommer, og grillsæsonen er over os, og vejret arter sig fantastisk godt til hyggeligt samvær på terrassen i de sene aftentimer. Denne gang er det derfor på