Gedeostehapsere med rosmarin og paradisæblegele

Gedeostehapsere med rosmarin og paradisæblegele

Share with:


Disse fantastiske små gedeostehapsere med rosmarin og paradisæblegele bliver serveret en del gange i løbet af et år, hjemme hos os. For det første er de simpelthen bare så lækre og for det andet, så er de ufatteligt simple at lave. Ofte når jeg serverer dem som gæstemad, så indgår de som en lille forret sammen  med en anden variation af en gedeostehapser – et par stykker af hver pr. person er en fin lille starter på måltidet. Jeg kan iøvrigt både anbefale mørkt, sødt øl såvel som kraftig rødvin eller portvin til denne hapser.

Gedeostehapsere med rosmarin og paradisæblegele

(4-6 pers)

8-12 små skiver af baguette, ciabattabrød eller lignende.
1 gedeost rulle (200 gram) Ikke friskost, men en fast type med hvidskimmel. 
1 kvist frisk rosmarin
Olivenolie
Havsalt
Paradisæblegele

Forvarm ovnen til 200 grader (varmluft). Beregn ca. 2 skiver brød pr. person. Skær gedeostrullen i skiver – der skal bruges 2 skiver pr. brødskive. Læg gedeosten på brødskiverne. Skyl rosmarinen og hak den fint. Drys rosmarin efter egen smag over brødene (kan du ikke lide rosmarin, kan du sagtens bruge timian istedet). Dryp brødene med lidt olivenolie og bag dem herefter i ovnen i ca. 10-12 minutter. Osten skal lige boble op og tage lidt farve i kanterne. 

Tag de varme brød ud af ovnen og drys dem med lidt havsalt. Kom lidt paradisæblegele på toppen og server dem med det samme. 

Har du ikke paradisæblegele, kan æblegele eller ribsgele sagtens bruges istedet.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *